Grill vin
Når du leder efter en god grillvin skal du som i alle andre sammenhænge vælge det du godt selv kan lide. Den skulle også gerne være en nydelse at drikke for grillkokken mens han laver maden. Men der er nogle “spilleregler” som gør at du har større chance for at ramme plet og at mad og vin ikke kommer direkte i modstrid med hinanden
Skal du vælge en vin til kød godt med krydderier eller krydret marinade så gå efter en krydret vin. Den må også gerne være en anelse sød for at matche den karamellisering som kødet opnår ved grillningen. Endelig må der gerne være relativt højt alkohol indhold.
Jeg sværmer selvfølgelig for de spanske vine lavet på Garnacha eller Tempranillo men en fransk Rhône-vin kan også sagtens matche grillet kød.
Hvis du er mere ovre i decideret barbecuekrydret mad er det jo oplagt med Zinfandel med sødme, power og frugt. Det kunne også være en australsk Shiraz med masser af solmoden frugt.
Kan man drikke vin til grillpølsen? Ja da, men her er det ofte de ting du dypper pølsen i der skal matches, ketchup, remoulade eller sennep. Her har du jo både sødme og syrlighed og kraftigt krydderi. Derfor vil Rhône-vin eller Shiraz være gode valg. Er du til lidt lettere vin kunne du vælge en oversøisk eller en spansk Pinot Noir. De vil tage lidt af tanninerne som kan blive for voldsomme.
Steaks på grill
Den lækre oksesteak med god fedt mamorrering har det rigtigt godt med tanninholdige
vine til at modvirke fedtet. Det kunne være franske Bordeaux vine på Cabernet Sauvignon/Merlot. Og selvfølgeligt serveret af Riedel Cabernet Sauvignon glas.
Fra Italien ville man vælge eller vine på Nebbiolo druen som f.eks. Barolo.
I Spanien vil man få et ordentligt spark med en vin fra Priorat som et lækkert match. Alternativt Monastrel vine
Kylling på grill
Ofte er det jo også letter kød som ryger på grillen. Det kan være kylling i alle afskygninger. Og disse retter matcher godt med lettere vine som Pinot Noir eller Chardonnay.
Pinot Noir er altid super til lettere mad som en frisk rødvin med masser af syre og mindre tannin.
Er du mere til hvidvin er en fadlageret Chardonnay et uovertruffent valg.
Fisk på grill
Er det fisk du griller vil hvidvin eller rosévin være god valg.
Fadlagrede hvidvine med god fedme og fylde vil være lækker til grillede fisk. Og husk at en fadlageret hvidvin først begynder at komme til sin ret når den får lidt temperatur i det rigtige glas. Jeg ville servere fadlagret hvidvin ved 8 – 12 grader i et Riedel Oaked Chardonnay glas og så lade vinen få mere temperatur i glasset. Det er fantastisk at følge hvordan vinen udvikler sig med mere og mere duft og smag.
Rosévin eller ståltankslagret hvidvin kan også være et godt valg til især hvid fisk og skaldyr men her vil jeg foretrække vinen koldere 5 – 8 grader og i et Riedel Champagne/Sauvignon glas.
Husk du bør altid servere vinen koldere en den måltemperatur du ønsker. Fra du tager vinen ud af køleskabet, åbner den og når du serverer den vil den sagtens kunne være steget 3 – 4 grader i temperatur. Især en varm sommeraften ved grillen. Husk også at holde den kølig inden du skænker igen.