Hvilken temperatur skal min vin have?

Temperaturen betyder rigtigt meget for din oplevelse af vinen

Se hvor let det er

Et godt vintermometer er nøglen til større vin oplevelse

Temperatur på vin

Temperaturen på den vin du serverer er meget afgørende for den oplevelse du får. Det hele starter når du kigger på glasset. Kan du se dug på glasset tyder det på en dejlig kold vin, f.eks en kold hvidvin eller cava. Når du dufter til vinen første omgang skal du kunne dufte aromastofferne. Iskold vin dufter af mindre end vin der har lidt temperatur. Omvendt vil en vin, som er for varm, stikke lidt i næsen fordi det første du fornemmer er alkoholen.

Den første mundfølelse du får når du smager på en vin er temperaturen. Alt efter om det er en hvidvin på en varm sommerdag eller en rødvin foran pejsen så er temperaturen afgørende for den forventning, som du giver dine smagsløg. Og det har selvfølgelig også noget med personlige præferencer at gøre. Vi er heldigvis ikke alle ens.

For at sikre sig den rette temperatur er et godt vintermometer et MUST. Og det behøver ikke at være hverken dyrt eller kompliceret. Jeg har gennem årene prøvet mange forskellige termometre til måling af vin men synes nu jeg er nået frem til den enkleste og sikreste måde EVER.
Jeg bruger et trådløst grilltermometer, som kan nå ned i flaske eller glas. Der er hurtig og pålidelig måling af selve vinen og ikke af flaskens ydre.

Dette lille batteridrevne trådløse termometer klarer opgaven til UG.
Tænd, sæt i flaske eller glas og i løbet af sekunder har du temperaturen på displayet.

Jeg har valgt at sælge det i min SHOP så alle kan få dette uundværlige værktøj.

Du kan finde det HER

Hvilken temperatur er bedst?

Denne liste er en grov rettesnor, som er standard for mange vineksperters anbefalinger.

Selv vil jeg nok altid hellere starte vinen på lidt lavere grader og så lade den få temperatur i glasset og mærke og dufte hvordan vinen ændrer sig. Du kan altid varme vinen op med dine hænder men det er svært at køle den ned når først den er i glasset.

En vin får lynhurtigt højere temperatur når den er hældt op i et rum med stuetemperatur eller på terrassen i solskin. Husk at glasset jo har omgivelsernes temperatur. Tænk derfor også på hvor tidligt du hælder vinen op. Vi har alle prøvet at være til konfirmation eller bryllup på landsbykroen. Her hælder man hvidvinen op i god tid så den er klar til første skål, hvilket betyder at den er varm og træls efter de indledende manøvrer. Er det så tilmed en “billig” vin i de forkerte glas kan det blive en tvivlsom oplevelse.

Hvordan opnår jeg den rigtige temperatur?

Når vi taler om den rette temperatur gælder det jo ofte om henholdsvis at køle eller varme vinen. Kulde kan bedst opnås ved køleskab eller vinkøleskab, en spand med is og vand eller få minutter i fryser (GLEM DEN IKKE!). Herefter kan det være formålstjenligt at kunne holde vinen kold. Jeg bruger is spand(champagnekøler) og kølemuffer/hylstre af forskellig art. Bedst er de kølemuffer, som har indbygget kuldeindlæg og altså køler aktivt. De lægges i fryseren og tages frem umiddelbart før brug.
Man kan selvfølgelig også bare opbevare vinen i køleskabet mellem serveringerne. Sidder du ude på terrassen i fuld sol så sørg for at vinflasken står i skyggen.
Endelig handler det jo om hvilken opbevaringstemperatur din vin kommer fra. Ligger de under sengen, i køkkenet, garagen eller har du et vinkøleskab. Se mere om opbevaring af vin HER.
Opvarmning af vin sker ved blot at tage vinen ud tids nok til stuetemperatur og når den hældes op i glasset. I særlige tilfælde kan man bruge en spand/skål med varmt vand. 
Men pas på at vinens temperatur ikke stikker af ovenud så hold den i det temperaturområde du ønsker at servere den i. På en varm terrasse kan den ende som gløgg. Det har jeg fået lært i Spanien!
Hvis din vin opbevares varmere en den ønskede serveringstemperatur gælder det samme som beskrevet ovenfor med køleskab, isspand eller fryser.
Det vigtigste er at holde et øje på temperaturen hele tiden med dit vintermometer.