Ca'Barun v. Peter Thomsen

Vingården Ca’Barun eller Casa Barun – Baronens hus, blev grundlagt af Peter Thomsen i 2007. Ejendommen ligger i Santo Stefano Belbo, 380 meter over havoverfladen i Langhe området i Piemonte, Italien.
Ca’Barun er en lille uafhængig producent af kvalitetsvin og er igennem årene blevet anerkendt blandt vinelskere over hele verden. Nøglen til denne succes er opnået ved Peters passion for vin og tre grundlæggende værdier.

  • At være tro mod fortiden men også holde blikket stift rettet mod fremtiden en bæredygtig fremtid med et minimalt forbrug af kemikalier i både vineri og på vinmarkerne
  • At give vinene et personligt præg og give en positiv vinoplevelse til kunderne
  • At producere vin i små eller mellemstore mængder for at sikre kvaliteten og holde tæt forbindelse med kunderne   

Peters mission er at producere kvalitetsvin og hans vision er højt værdsat blandt kunderne på grund af druerne fra Piemonte.

Ca’ Barun vin udvalget består af Metodo Classico, Roero Arneis DOCG, Langhe DOC Freisa, Langhe DOC Pinot Nero, Barbaresco DOCG og Barolo DOCG. Senest har Peter produceret sin egen super lækre Vermouth.

Langhe DOC Freisa og Langhe DOC Pinot Nero kommer fra hans egen vingård i Valdivilla og blver produceret i eget vineri. Barolo DOCG, Barbaresco DOCG, Roero Arneis DOCG og Metodo Classico er omhyggeligt udvalgte vine fra små producenter, med samme vin filosofi som Ca’Barun men markedsført under Ca’Barun brandet.

Endelig har jeg fået muligheden for at sælge Peters helt fantastiske ristede hasselnødder og måske til foråret også noget olivenolie og Balsamico.