Bodegas Raimat ligger i Costers del Segre i det nordøstlige Spanien – ikke langt fra Pyrenæerne. Man anvender derfor kunstvanding med smeltevand fra bjergene. Huset ejes af den meget kendte Cavaproducent Codorniu. Oprindelsen af fæstningen går tilbage til middelalderen, hvor bastioner som Raimat havde en central rolle i grænsekampene mellem de kristne catalanske amter og de muslimske angribere.
Huset arbejder meget bæredygtigt og fremstiller desuden flere økologisk certificerede vine. Det viser bare hvor seriøse Raimat er med sin produktion af vin og hvorfor de laver nogle super lækre vine.