Julevin
Vin til julemaden
Når man vælger julevin skal man holde fokus på syre, alkohol og sødme, som er vigtige parametre for at skabe den magiske balance mellem vinen og julemaden, og der er mange muligheder når valget skal falde på julevinen til en af årets store aftener.
Dog er det vigtigt at sige – at på denne store aften med familien – skal man i sidste ende vælge den vin som man godt kan lide, for det vigtigste er i sidste ende alligevel hyggen i selskab med familien. Her skal der naturligvis være plads din yndlingsvin.
Jeg giver dig nu nogle anbefalinger til julevine, som du og dine gæster vil elske.
Vin til julemaden kræver power.
Uanset om menuen står på flæskesteg, andesteg eller begge dele, så kræver det meget af vinen. Den skal balancere de salte sværd, fedmen i anden, sødmen fra de brune kartofler, samt syren og sukker fra rødkålen. Det er her syre, tannin, alkohol, og sødme spiller en afgørende rolle for at balancere julevinen med julemaden. Syre, tannin og alkohol bidrager til at rense munden, og som modvægt, fra madens fedme. Sødme i vinen skal balancere sødmen fra de brune kartofler og rødkålen.
Hvilken vin passer til and og flæskesteg?
Andestegen, er for mange den foretrukne steg til julemenuen, og her stilles der store krav til vinen, for at matche andens intense og kraftfulde smag, og fedme. Derudover stiller det traditionelle tilbehør i form af de søde brune kartofler, og den syrlige og søde rødkål, også store krav til vinen. For at finde en god balance mellem vin og mad bør man gå efter vin høj syre og friskhed, for at balancere syren fra rødkålen, men samtidig også en vin med frugt og fylde, der afbalancerer sødmen fra sovsen og de brune kartofler, og så må vinen gerne have høj alkohol, der kan virke rensende fra fedmen i kødet.
Den perfekte flæskesteg har selvfølgelig knasende sprøde svær lysere i kødet, men fedmen og saltet fra flæskesværen stiller på tilsvarende måde krav til kraft, fylde, syre og alkohol i vinen.
Italiensk Amarone er en dansk favorit. Med sin fyldige frugt, intense krop og høje alkohol er den god til at skabe balance mellem vinen og den fede mad. Her er typisk tale om vin med høj alkohol og intensitet kan stå imod den fede mad.
Grenache/Garnacha baserede vine, som man især kender fra Châteauneuf-du-Pape og Rhône dalen eller Spanien, er vine der har mange af de egenskaber der matcher juleanden godt. Vinene er kraftige, tunge, men besidder samtidig også den friskhed der kan balancere fedmen fra juleanden.
Vine lavet på Malbec druen er også glimrende bud på en god julevin. Især de oversøiskeMalbec vine fra Argentina besidder saft og kraft. Malbec vinene blandes ofte med druer fra marker med forskellige beliggenheder. Her blandes druer fra lavtliggende marker der besidder frugt og fylde fra de varme omgivelser, men blandes også med druer fra højere liggende marker, der tilfører vinen friskhed og syre.
Er man til mere krydrede vine, er vin fremstillet på Tempranillo druen fremragende vine. Vinene fra Rioja, og Ribera del Duero er nogle af de bedste udgaver af Tempranillo. Vinene besidder her fylde fra varmen. Mange vine ligger på fad, som tilfører vinen både ristede og krydrede noter, men også en snert af vanilje, der spiller godt sammen med den krydrede smag fra Tempranillo druen. Den krydrede og let søde smag fra fadet og den krydrede Tempranillo drue omfavner med sin frugt og fylde, de brune kartofler, sødmen i rødkålen, og fedmen fra stegen.
Er man til de elegante vine fra Bordeaux og Sangiovese finder man også her glimrende bud på vine til julemaden. Ønsker man at nyde de klassiske områder, bør man sikre sig at vinen ikke er for tør, har for lidt frugt, og for meget tannin. Man skal gå efter vin der gerne har noget alder, da vin med alder bliver blødgjort fra tanniner.
Hvilken vin drikker man til risalamande?
Består desserten – af den klassiske Risalamande skal man have vælge en Portvin med sødme. Vinen skal passe godt sammen med frugten fra kirsebærsaucen og risalamanden, hvor ruby portvin, LBV (Late Bottle Vintage) eller Vintage port passer fremragende til. Og HUSK at den skal være kold. Altid jo sødere jo koldere.
Vi er også nogle der har prøvet at vi taget rigeligt for os af hovedrettten og at den fede julemad sidder helt oppe i halsen når Risalamanden rammer bordet. Men vi SKAL jo være med i kampen om mandelgaven så vi kæmper videre. Er det så tante Annas gamle varme portvin fra skabet i stuen der skal drikkes til bliver det en voldsom oplevelse.
Vi har i de senere år valgt at gå en hel anden vej og servere en sød mousserende vin, lavet på enten solbær eller kirsebær. Og så serveret iskold selvfølgelig – igen for at balancere sødmen. Dette giver et frisk pust af velsmag til den fede risalamande.
Husk en grundregel om vine til desserter at de altid skal være sødere end maden ellers kommer de til at virke sure.
Jeg har stadig et restlager af dejlige mousserende vine fra Andersen Winery på Djursland.