Om mig og
Vin for sjov
Allan Chor
Ejer og salgsdirektør
"Mit mål er at levere god vin til den rigtige pris til alle mine kunder"
Mit navn er Allan Chor
Jeg er uddannet tandlæge men måtte i 2018 sælge min klinik i Hjørring på grund af et dårligt håndled. Som tandlæge er man meget ensporet med hensyn til jobs. Der er ikke så meget vi kan bruges til udover det som vi har helliget vores liv til – nemlig tænder.
Efter ½ år uden job var jeg klar over, at jeg skulle finde noget til at give min dagligdag mening. Jeg har altid haft stor interesse for at dygtiggøre og efteruddanne mig så der manglede noget. Jeg har desuden altid interesseret mig for vin og her bliver man heldigvis aldrig udlært. Derfor takkede jeg ja til at blive salgsdirektør i et vinfirma i Hjørring. Dette job bød på meget læring og en udbygning af et stort netværk i vinbranchen.
Jeg stod for at afholde vores vin- og glas-seminarer samt daglig kontakt med kunder og leverandører. Så kom Coronaen og vores aktiviteter døde ud.
På daværende tidspunkt gik det op for min kone og jeg, at vi ikke længere behøvede at bo i Hjørring men gerne ville flytte tættere på vores børn og børnebørn og flytteprocessen blev sat igang.
Så nu bor vi i Lystrup ved Aarhus – og intet var mere oplagt for mig end at etablere mit eget lille vinfirma. “Vin for sjov”. For vin skal være sjovt. Noget, som kan give vores liv indhold samt en masse hyggelige og sjove oplevelser. Nu er Coronaen heldigvis ikke et issue længere og jeg har afholdt mange smagninger. Jeg har holdt glasseminarer i både Århus, Løkken samt “ude af huset” en del steder i landet.
Sideløbende med Vin for sjov arbejder jeg som konsulent for Hjørring Kommunes tandpleje. Og så er der jo børnebørnene… Man skulle da også nødigt kede sig.
Som jeg har sagt mange gange til mine vinsmagninger “Jeg har arbejdet med smil hele livet og det gør jeg heldigvis stadig. Det er svært at nyde god vin uden at smile.”
Vin for sjov
“Vin for sjov” sælger vin fra hele verden. Jeg afholder glas-seminarer og vinsmagninger under private former med begrænset deltagerantal. Dette gør, at vi får god mulighed for dialog og at lære af hinanden. Jeg går meget op i det rigtige glas til den specifikke vin eller drue, hvilket er det som Riedel glas kan.
Jeg har et godt netværk af leverandører, producenter og samarbejder med andre små vinfirmaer som mit eget. Det giver stor fleksibilitet og mulighed for at skaffe næsten alt det vin som du ønsker. Prismæssigt er jeg ikke afhængig af, at sælge store mængder vin med størst mulig profit.
Derfor er “Vin for sjov’s” DNA at have tilfredse kunder.
“Du besøger mig som gæst men ender som ven”.
Interesseret i en smagning eller blot et besøg hos mig
Jeg har ikke faste åbningstider men du er altid velkommen til at ringe og forhøre dig om en aftale eller blot slå en sludder af i telefonen.
Står du lige og mangler vinen til weekenden, en receptionsgave eller en værtsgave så hjælper jeg gerne.
Ring til Allan på 40 53 64 94