Nyhedsmail fra Vin for sjov
Oktober 2024

Sikke en september....

Wow, sikke en september måned med fantastisk sensommervejr. Så flot imens den gamle stille og roligt plejede sin rekreation og begyndte at arbejde både i tandplejen og i vinbutikken igen. Dejlige ture til Løkken, hvor der var mulighed for at genoptræne lidt med et par gåture i den smukke natur og nyde vores dejlige sommerhus.
Om kort tid kommer både store smagninger og et spændende leverandør møde, som forhåbentligt vil bringe masser af spændende nye vine på hylden. Så hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevene.
I de kommende nyhedsbreve vil jeg prøve at skrive lidt om forskellige emner, som kan være relevante for os vinelskere. Ved jeg så alt det? NEJ, men ved at skrive om det bliver jeg jo selv tvunget til at fordybe mig i lektien og det giver god mening. Jeg har altid ment at "man blev klogere af vin".

Mad og vin fra vinmandens køkken

Jeg er nu næsten tilbage i køkkenet i sædvanlig stil men nu sammen med min hustru Jette, hvor vi hygger os meget med at udforske nye retter. Og så bliver vi jo også nødt til at prøve hvilke vine som passer til maden. Hårdt arbejde men nogen skal jo gøre det.
Her er det slow cooked rødvinsbraiseret lammeskank med kartoffel/sellerimos, god rødvinssovs og lidt ærteskud. Vi valgte den helt plain uden alt muligt andet tilbehør. Gudespise. Og så med El Chapparal fra Nekeas i glasset. MUMS! Husk lige den vin, som også er min julefavorit.

Chardonnay - Stål eller fad?

Jeg oplever tit, at når jeg til mine smagninger spørger deltagerne hvilken hvidvin de bedst kan lide, så svarer mange Chardonnay. Og det er gået op for mig, at det de mener er ståltankslageret Chardonnay.

Druen er en “ikke aromatisk drue”, hvilket betyder at druen i sig selv hverken har specielt meget duft eller smag. Til gengæld kan den påvirkes af andre faktorer, såsom terroiret den dyrkes i, og måden den lagres på.
Druens alsidighed gør, at den dyrkes i mange forskellige regioner og klimaer over hele verden, og resultatet er mange unikke og forskellige fortolkninger af Chardonnay vine.

Chardonnay lagret på ståltank (f.eks Chablis) er kendetegnet ved at være frisk, sprød, syrlig med noter af citrus og hvide blomster, Også ofte meget mineralsk. Relativt lys gul farve og serveres kold gerne ved 5 - 7 grader. Enten i Riedels Chardonnay/Viognier glas eller Champagne/Sauvignon Blanc glas. Ofte også anvendt som en god terrasse vin. Fremragende til mad.

Den fadlagerede Chardonnay er noget ganske andet. Her har vi en mørkere gul farve. fed, voluminøs og næsten smøragtig smag, noterne er tropisk frugt, fersken, ananas og vanilje fra fadet. Jeg skal ikke her komme ind på de forskellige fades påvirkning af vinen. Den tager vi en anden gang. Vinen er også frisk men mere sødmefuld og dyb i smagen. Den serveres gerne ved 10 til 15 grader og MEGET vigtig i de rigtige glas. Riedel Oaked Chardonnay glas. Typisk højere alkoholprocent end ståltankslagrede vine.

Min egen historie med fadlageret Chardonnay er, at jeg ikke kunne fordrage den før jeg smagte den i de rigtige glas. Før i tiden skulle alt det hvidvin jeg drak også helst have samme temperatur som julesnapsen så jeg ikke smagte for meget. Men med den fadlagerede Chardonnay finder jeg ofte mig selv sidende og nyde et tempereret glas, hvor jeg nyder både duft og smag. Selvfølgelig også perfekt til mad.

Mulighederne er mange, men et godt princip er, at fylde i retten skal harmonere med fylde i vinen. En fed, fadlagret og smørret oversøisk Chardonnay ville nok overdøve en mager dampet hvid fisk med urter - ligesom en spinkel og mineralsk Chablis nok ville forsvinde i en ret med eksempelvis grillet hummer med aioli.

Nedenfor eksempler på både Chardonnay på ståltank og Chardonnay med fadlagring

2018 Bourgogne Chardonnay La Chablisienne

Dejlig frisk ståltankslageret Chardonnay som man bliver glad i låget af. Smager som den lækreste Chablis.

159,00 kr. Original price was: 159,00 kr..99,00 kr.Current price is: 99,00 kr..

Køb nu
2018 Bourgogne Chardonnay La Chablisienne

Nekeas Chardonnay Cuvée Allier, 2021 D.O Navarra


Nøj for en lækker fadlegeret Chardonnay både i duft og smag. Det rene slik af det rigtige glas.

149,00 kr. Original price was: 149,00 kr..129,00 kr.Current price is: 129,00 kr..

Køb nu
Nekeas Chardonnay Cuvée Allier, 2021 D.O Navarra

En spændende årstid venter

Nu må vi forvente, at der skal en pind i brændeovnen, det bliver tidligt mørkt, maden bliver kraftigere og det gør vinen dermed også. Simremad og god fyldig rødvin eller spicy asiatisk mad med frisk Sauvignon Blanc til at ballancere chili og ingefær. What's not to like? Efterårets og vinterens hygge kan nu også noget.

Mit smage program er blevet lidt amputeret i år på grund af min ulykke men fra 1.11.24 tager jeg fat på arrangementer igen og så må vi give den en ekstra skalle i foråret 2025.

Husk at du også kan booke mig til dine egne glasseminarer eller smagninger hjemme hos dig selv.

Så glæd jer og STAY TUNED i de kommende måneder.

Vin skal gøre livet lidt sjovere

Nej, Jeg er ikke gået i frø. Jeg er bare i fuld gang med min genoptræning.

Afmeld | Rediger tilmeldinger