Nyhedsmail fra Vin for sjov
August 2024

Av av nu gik det lige så godt...........

Juli måned kom godt i gang hjemme i Lystrup igen. Ikke for godt vejr så tid til at arbejde og ekspedere alle de ordrer som var kommet mens jeg var i Spanien.

Så kom dagen hvor vi skulle overnatte med vores børnebørn i Øster Hurup på en stor lækker båd.
Alt var pakket ud og vi var klar til at hygge og en tur på stranden. Så hopper den gamle vinmand fra båden og ned på bådbroen. Der var åbenbart længere end øjemålet havde registreret så med et brag lander jeg med hele min vægt på mit højre ben. Braget var da senen fra lårmusklen til knæskallen sprang. Jeg væltede bagover og landede på ryg og nakke - heldigvis på bådbroen og ikke i vandet for så havde jeg nok ikke været her i dag.
3/4 times ventetid på ambulancen og kørt til skadestuen i Aalborg. Skaden i benet blev konstateret med den konsekvens at jeg skulle overflyttes til Aarhus for operation. Det blev jeg næste morgen og senere på dagen opereret, hvor alt gik fint. Lægerne blev ved med at spørge ind til min ryg, som jeg havde klaget noget over og besluttede sig til at tage røntgen og senere scanning. ØV bøv to brud på rygsøjlen i tillæg.
Begge dele med udsigt til ringe bevægelighed og genoptræning i 12 uger.😢
Det betyder at jeg kun i begrænset omfang kan levere vin og har lukket Vin for sjov ned på vågeblus. Heldigvis kan min kone Jette gå til hånde og vi kan ekspedere ordrer, som der heldigvis får en del af. Hvis jeg ikke selv kan er jeg gerne behjælpelig med en anden løsning eventuelt fra anden leverandør. Så bestil endeligt
ALT for at mine gode kunder og vinvenner ikke tørster.😉

Og nu hjemkommet til Lystrup efter et "luxus" ophold på Ortopædkirurgisk afdeling på Skejby sygehus med fantastisk udsigt på 8. etage. Formidable solopgange, solnedgange og helikoptertrafikken til platformene lige udenfor mit vindue. Jeg tror jeg har lånt det halve at sygehusets inventar med hjem som hjælpemidler.

God mad, lidt tynd Ribena del Duero og den kærligste pleje og behandling. Tak til personalet på Skejby samt til de gæve folk, som fragtede mig rundt på mine liggende sygetransporter. Vi fik nogle gode snakke om Riedel glas og vin.

Den allervarmeste tak til min dejlige kone Jette som har sit at se til med mig. ❤❤
De to dejlige børnebørn havde desværre første parket til at se da morfar optrådte i disciplinen "Frit fald fra båd". Men de har taget det i stiv arm.

Derfor ikke mere nu og lidt stille de næste uger

Når galt skulle være så er der heldigvis masser af godt OL på tv og jeg får tid til at læse, tage kurser og dyrke lidt musik.

Det var ikke sådan jeg havde set min sommer og vore ture til Løkken og Spanien er indtil videre aflyst.

Nyd sommeren for mig OG husk ikke at løbe tør for vin.

Rigtig god ferie og sommer
SKÅL! derude og husk at

Vin skal gøre livet lidt sjovere